Information

Tandlægeskræk

Du kan roligt fortælle os, hvis du lider af tandlægeskræk – du er på ingen måde alene! Ca. 10% af befolkningen finder det så ubehageligt at gå til tandlægen, at de plages af hjertebanken, anspændthed, svedeture, klamme hænder, kvalme og vejrtrækningsproblemer. Odontofobi, dvs. tandlægeskræk, er ligesom andre fobier særdeles ubehagelig og ikke bare et udtryk for at man er pivet.

Det kan være tidlige, ubehagelige oplevelser hos tandlægen, der ligger til grund for angsten, men munden er i det hele taget en meget privat sfære, som der knytter sig mange og dybe følelser til. Det kan blive et stort problem, hvis tandlægeskrækken forhindrer dig i at passe dine tænder ordentligt. Derfor er det bedre at være ærlig, og at få hjælp hos os til at komme godt igennem de nødvendige undersøgelser og behandlinger. I dag er det muligt at få effektiv smertelindring, så der er ingen grund til ikke at bede om bedøvelse. Ofte kan musik efter eget valg hjælpe dig til at slappe af. Tænk på at du selv kan være med til at forme oplevelsen hos os, og giv gerne udtryk for dine ønsker.

 

Medicin og sygdomme

Tager du en eller anden form for medicin eller lider du af en sygdom er det vigtigt for os at blive informeret herom. Vi skal i forbindelse med lokalbedøvelse og behandling i øvrigt, tage hensyn til en række sygdomme og medicinforbrug. Vi har som behandlere tavshedspligt og alle informationer om medicinforbrug og sygdomme behandles fortroligt.

Vil du vide mere? 
Ring på telefon 97 35 22 88 eller skriv til os her: